Ballonflyvning © 2012                    

Ballonflyvning - Historisk Set

Herunder ses en gennemgang af ballonens historie som den kan læses i de fleste historiebøger. Det er dog ikke med sikkerhed den fulde sandhed! Mange mener at bøgerne burde omskrives da det har vist sig meget sandsynligt, at ballonen blev opfundet i Sydamerika af forhistoriske Peru indianere. Læs mere om dette nederst på denne side.

Mennesket har altid ønsket sig at kunne tage fuglenes flugt. Der findes mange meget gamle beretninger om forsøg på flyvning ved at efterligne fuglenes flyvning med fjer og vinger. Det var dog først i midten af 200 f.Kr. at man kom på det rette spor. Det var den græske filosof og videnskabsmand Arkimedes der fandt ud af at: Et legeme der nedsænkes i vand vil blive holdt oppe af en kraft der i størrelse svarer til vægten af det vand som legemet fortrænger.

I ca. 1670 tegnede Jesuitter pateren Francisco de lana Tertzi et skib der blev båret oppe af fire kæmpestore kobberkugler. Disse kugler skulle suges tomme for luft og blive lettere end den omgivende atmosfære og derved få skibet til at "flyde ovenpå". Skibet blev dog aldrig bygget, og det ville også have været alt for tungt til at kunne flyve. Der var også stor bekymring blandt kirkens folk. Hvad ville gud sige til at mennesket begav sig op i hans domæne?

Op i gennem 1700 tallet arbejdede videnskaben med at bygge et fartøj der var lettere end luften. To sønner af en velhavende fransk papirfabrikant, Joseph og Etienne Montgolfier fik gode resultater ved at fylde store poser med damp og røg. Begge dele kunne de se stige til vejrs. Et rigtigt brugbart resultat fik de dog først, da de fandt på at fylde en pose med varm tør luft, og den 5 juni 1773 fandt den første offentlige ballonopstigning sted. Brødrene sendte en 20 kubikmeter stor ubemandet ballon til vejrs ved den franske by Annonay.

Samtidig med brødrene Montgolfiers forsøg med varm luft opfandt den engelske fysiker Joseph Priestley en effektiv metode til at fremstille Brint eller vandgas som man kaldte det. Man havde et stykke tid vist at brint er lettere end luft. Det benyttede professor Charles fra det videnskabelige akademi i Paris sig af. Den 27 august 1783 lettede den første ubemande gasballon fra en mark uden for Paris. Den landede ved landsbyen Gonesse hvor bønderne troede at djævelen var kommet til byen og gik løs på ballonen med leer og andre markredskaber.

Den 21 november 1783 var brødrene Montgolfier klar med verdenshistoriens første bemandede luftfartøj. De havde bygget en kæmpe varmluftballon. Hvem der skulle op med ballonen havde været diskuteret længe. Det var blevet besluttet at to straffefanger skulle op med ballonen, men det var borgerskabet meget imod. Hvis de to passagererne mod forventning overlevede ville de blive helte. Derfor meldte Videnskabsmanden Pilatre de Rozier og Marquis d'Arlandes sig frivilligt. Opstigningen foregik fra slotte La Muette udenfor Paris og var en stor succes. Turen varede ca. 25 minutter. Under hele turen måtte de to mænd duppe ballonen med våde svampe, der var monteret på lange stænger, fordi gløder fra det medbragte fyrfad fløj op på ballondugen, som var lavet af papir og stof.

Allerede nogle få dage efter den første flyvning med mandbærende varmluftballon, fløj den første bemandede gasballon. Ombord var opfinderen selv, Professor Charles og en mr. Robert. Turen varede en hel time og landingen foregik ved solnedgang. Ved landingen stod Robert ud af kurven og ballonen, der nu var befriet for hans vægt, gik straks til vejrs. Det er aldrig blevet klart, om det var en fejltagelse eller om det var noget de to mænd havde aftalt. Charles kom op i stor højde og var således det første menneske der fik set solen stå op og gå ned to gange på samme døgn. Han skrev senere begejstret om turen men selv fløj han aldrig siden.

Ballonflyvningens første dødsulykke skete den 15 juni 1785. Pilatre de Rozier (der var med ombord den allerførste mandbærende ballon) og Pierre Romain ville flyve over den engelske kanal. Pilatre de Rozier havde bygget en ballon der kombinerede de to ballon typer. Øverst var en kugleformet celle fyldt med brint og nederst var en cylinder fyldt med varm luft. Kort efter start skete der det, at gløder fra fyrfadet antændte brinten og ballonen eksploderede. De to mænd faldt til jorden og døde. Ballontypen, kaldet Rozier balloner, anvendes den dag i dag ofte til langdistanceflyvninger. Brinten er udskiftet med den ikke brændbare gasart helium.

Varmluftballonen gik meget hurtigt i glemmebogen, da den ikke kunne konkurrere med gasballonen hvad angik brugbarhed. Derimod blev gasballoner et ikke helt sjældent syn, og der blev foretaget utallige flyvninger op igennem 1800 og 1900 tallet. Blandt andet tog videnskaben gasballonerne til sig som et nyt og meget nyttigt instrument. Mange ture blev fløjet med instrumenter, der kunne fortælle om vores atmosfære, jordens magnetfelter og så videre. I 1862 foretog Coxwell og Glaisher en højdeflyvning der var tæt på at gå galt. Medens ballonen steg hastigt mistede de to mænd bevidstheden på grund af den store højde. Som ved et mirakel kom Coxwell til bevidsthed da de befandt sig i 10.000 meters højde. Han var dog så afkræftet at hen ikke kunne trække ventilsnoren, der havde sat sig fast og kunne derfor ikke få ballonen til at dale. Med de sidste kræfter han havde tilbage kravlede han op i ringen over kurven og fik fat i snoren, men hans fingermuskler var på grund af den tynde luft for svage. Han tog snoren i munden og besvimede igen. 20 minutter senere vågnede de, 3000 meter over jorden. Han havde fået trukket ventilen da han besvimede.

Først under og efter anden verdenskrig havde man opfundet og udviklet materialer der gjorde at man var i stand til at genopfinde varmluftballonen. Der fandtes nu tynde og lette tekstiler, der var forholdsvis lufttætte og teknologi der gjorde det muligt at tage propangas med op som brændsel til en kraftig gasbrænder. I dag findes varmluftballoner over hele verden. Og interessen for flyvning med varmluftballoner har klart udkonkurreret gasballonen, fordi varmluftballonen er meget billigere at producere. Billigere at flyve og meget nemmere at håndtere.

Her følger så et lille afsnit om det, flere og flere historikere og arkæologer
mener er den sande historie om menneskets første flyvning.

På Nazca højsletten i Peru ligger en af verdens største arkæologiske mysterier. Ud over et kæmpe område ligger der, usynligt fra jordhøjde men synligt fra luften, en mængde kæmpestore tegninger. Ristet i slettens overflade som vores helleristninger findes der blandt andet præcise geometriske figurer og afbildninger af fugle og solguder. Da det er totalt umuligt at se disse, flere kilometer store værker fra jorden, må idémanden bag have haft mulighed for at komme til vejrs. Nogle mener at besøgende fra det ydre rum har hjulpet til. Mere sandsynligt er det dog, at man har brugt varmluftballoner. Arkæologer har nemlig fundet 1500 år gamle indianske potteskår hvorpå der er tydelige tegninger, af noget der til forveksling ligner balloner.

I 1975 lavede Jim Woodman og Julian Nott et eksperiment som gik ud på at lave en ballon udelukkende med de materialer som pre-inkaindianerne havde til rådighed. Ballonen (kopieret fra potteskårene) blev syet af stof vævet af lokale plantefibre og en sivbåd (også kopieret fra potteskår) blev monteret under. Stoffet var meget porøst men blev fuldstændigt tæt ved hjælp af tyk røg fra et bål.

En tidlig morgen begyndte de at varme ballonen op og et par timer senere satte Woodman og Nott sig over skrævs på sivbåden. Linerne blev kappet og de steg hurtigt til over 300 fods højde. Under sig kunne de se de fantastiske tegninger på sletten. Efter en kort flyvetur landede de i god behold.

Var dette den første ballonflyvning over Nazca eller havde indianerne allerede fløjet over sletten for 1500 år siden ?