|
Ballonflyvning med Dan-Balloon
Dan-Balloon blev stiftet i 1968 af Alfred Dannerbo, og var de første til at introducere ballonflyvning i Danmark i nyere tid. Gruppen har i mange år været drevet som en familiegruppe, i dag med omdrejningspunkt omkring Kim, Tonia og Ted Dannerbo.
Dan-Balloon tager gerne ud til alle former for udendørs arrangementer.
En ballonopstigning gør dagen til en uforglemmelig oplevelse. Vores normale flyveområde er med udgangspunkt i Ringsted, Sjælland. Men send en mail eller ring, hvis I vil hører om mulighederne (og begrænsningerne) vdr. ballonflyvning.
Vores ballon, kaldet "Blue-Oscar", opkaldt efter luftfartøjsregistreringen "OY-GOO" og naturligvis farven, er en såkaldt sportsballon med plads til 3 eller højst 4 personer inkl. piloten. Modsat de store passager balloner, som kan løfte op til 16 mennesker.
Balloner er ikke noget man ser hver dag, og alle store som små, bliver fascineret af at se den luftfyldte kæmpe hæve sig fra jorden.
Ballonflyvning er skabt af samme stof som drømme, og balloner afterlader altid et positivt indtryk. Balloner har en meget stor opmærksomhedsværdi og er dertil graciøse og "fotogene".
Dan-Balloon har flere gange medvirket på film. Bl.a. et rekord langt bungeejump fra ballonen, med efterfølgende faldskærmspring.
|